Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3ii
selv, sin Fremstillingsevne, og derved, at han
behagede ved sin Skildring af det Kække eller
troede det, opfangede han fra hende en saadan
Tro paa det Ridderlige, en saadan bevinget
Stræben opad, at han selv ligesom fik Vinger
ved hendes Side. Især blev det et virkeligt
smukt Øjeblik for Begge, skjønt paa højst
forskjellig Maade, da han sluttelig skildrede hende
Scenen ved Stranden^ Naturskjønheden og den
ubekjendte Kvindes Sang, Romantiken, der var
brudt frem paa en Hverdag.
Efter at have fulgt Etatsraaden tildørs kom
Hald, og da han saa Camilla, blev han ganske
overrasket ved det Udtryk af Liv og Kraft, som
var over hende. Han tænkte: »Ja, det er et
Pokkers Menneske, og engang imellem, naar
her ikke er Andre, vil • jeg bringe ham ind til
hende.«
Da Camilla var ene, vedblev hun at
fuld-stændiggjøre det Billede, hun havde faaet; af
Schiøtts Ord opfangede hun Mere, end han
havde fortalt. Med et rent Sind, med dyb Anelse
om det Liv, der er det væsenlige, og tillige med
Kundskab om Verden, lagde hun Mærke til, at
Otto stod ensom og desuagtet bestandig havde
Ide eller Ideal for Øje. Blandt Alle, hun kjendte,
var der ikke en Eneste, hun tiltroede en saadan
Evne. Mer eller mindre lignede de Milner deri,
at Folks Dom, Omgangskredsen, Selskabeligheden
var en saa paafaldende Del af deres Samvittighed.
De gik i Stime, syntes hende; den Enkelte bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
