Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3i5
hans Sjæl, havde sin første og fornemste Kilde
fra hende; men Floden vilde ikke vide af den i
Fortidens Dæmring tilhyllede Kilde. Ja, hvis hun
endnu var Barn eller næsten Barn, hvis den Skikkelse,
<ler havde siddet i Lysthuset hin Morgen, havde
løsnet sig fra Emilies Navn og Skjæbne og uden
at blive ældre svævede som Fe i Luften — den
samme Fe, som havde sunget og svaret i Skoven
— den samme Fe, der havde staaet ved hans
Side i Skuespillerindens Lignelse hin magiske
Sommeraften og atter senere paataget sig Billedet
af Camilla Hald i det korte Øjeblik, da hun lyste
paa ham som det Hellige i Correggios Nat —
hin Fe, alle hans Længslers Gjenstand, Hende
selv, Kvinden, Idealet. Hvor var hun? Ja, for
ham maaske ingensteds, men dog overalt, i det
Mindste forsaavidt, at han ingensteds var sikker
paa, at hun ikke var der. Hun kunde se ned
paa ham fra hvilketsomhelst Hus, han gik forbi,
hun kunde sidde i en Loge i Theatret, hun
kunde kjøre forbi i en hastigrullende Kareth, ja
i hans eget Værelse var han ikke sikker paa, at
hun ikke hørte og saa ham, at ikke Muren kunde
aabne sig og hun stige ud ... . han stirrede
paa Muren og sagde: »Ja, hun kommer maaske
ikke strax I«
Men enten hun kom eller ej, visselig,
Opfordringen skulde ikke være spildt paa haml
Han følte sig indviet, som om han havde faaet
de tre hellige Slag af Sværdet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
