Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
Da han saa hende sysle med disse kjedelige
Papirer og saa alvorlig og ivrig fordybet, med
Brillerne klemte paa Næsen, undersøge hver lille
Enkelthed, sagde han vemodig til sig selv, at hun
jo ikke gjorde det for sin egen Skyld, men var
som en Høne, der værgede for sine Kyllinger.
Og han vilde ud i den store, rige, glade Verden
— han fik Hjemve, som om han alt var ude —
men hvad saa? spurgte han sig selv. Han ordnede
det lempelig saadan med hende, at der af hans
Arv blev saa meget hos hende, at hvis Processen
tabtes, hun dog intet Tab led, og da han havde
gjort dette, syntes ham, han havde kjøbt sin Sjæl
fri, nu havde han Lov til at gjøre med den, hvad
han vilde, sætte den ind for at vinde eller tabe Alt.
»Og saa tager Du Dig jo af den lille Birgitte,«
sagde han, »og skaffer hende en god Tjeneste ikke
langt fra Dig? Hun vil være Dig trofast.«
»Otto,« udbrød hun pludselig med Taarer i
Øjnene, »jeg tror dog, Du har et godt Hjerte.«
»Hvordan falder Du nu paa det, Moder?«
»Jeg har altid troet,« vedblev hun, »at Du
ikke havde Noget tilovers____jeg troede — nu
maa Du ikke blive vred, min kjære Dreng — at
Du ikke kunde holde af Nogen uden––uden i -
Lidenskab.«
»Men, Moder,« sagde han ganske forvirret,
»naar jeg vilde gifte mig, saa maatte jeg jo dog
holde af min Kone med Lidenskab.«
Hun følte, at de ikke forstode hinanden, og
efter nogle indre frugtesløse Forsøg paa at klare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
