Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
stille; Konduktøren kom og sagde, at vi vare
kjørte ud af Sporet, og at Dampvognen stod i
en Snedrive. Der blev stor Angst. De maa nu
Vide, at Vognene her rumme over fyrgetyve
Mennesker; vi vare en Snes i vor; Alle vare
triste; en Rude blev slaaet itu, og Sneen føg ind
til os. Der sad en aldrende Dame med en Datter
paa omtrent femten Aar; de krøb sammen; den
Lille græd. Jeg var saa urimelig glad ved, hvad
der var sket; et Øjeblik havde jeg sagt til mig
selv: Nu skulde Hønen vide, hvordan Kyllingen
sidder i det — men saa var der pludselig i mit
Indre udbrudt en ubeskrivelig Lyst og Glæde.
Jeg gik hen til Damerne og begyndte at trøste
den Lille med den Bemærkning, at nu sad vi saa
lunt og godt og sikkert; vi kunde ikke komme
til Skade ved Hastigheden, og Ingen kunde kjøre
pSLSL os; engang vilde vi blive udgravede ligesom
Syvsoverne og med stor Pragt førte til Kejseren
og beværtede paa det herligste. Det Eneste var,
dm Provianten imidlertid skulde slippe op for os.
Det nydelige Pigebarn havde med stor Fornøjelse
hørt paa min Skildring af Gjæstebudet i
Kejser-borgen, og da jeg nu talte om Muligheden af
manglende Proviant, hviskede hun til Moderen:
»’Moder, jeg er ganske sulten.« Men min herlige
Værtinde i Wien havde medgivet mig en lille
Kurv med fint Brød og Wiener-Würste og en
halv Flaske Ruster. Det hentede jeg frem og
nødte baade hende og Moderen til at spise, og vi
levnede Intet. Nu var jeg kommen i Gang og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
