Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ss
idet han vendte sig til Helgeninden og paany
faldt paa Knæ, raabte han: »»O, Du Højhellige,
hvis Forbøn jeg i dette Øjeblik saa mægtig har
fornummet I O, Du Salige, som opfanger
Martyrernes Blod I O, Du herlige, strenge Jomfru,
der selv gjennem Martyrdøden steg op til Guds
Thronel Tilgiv, om profane Øjne skue Dit
Billede og ikke kunne se Dig selv I O, jeg ser
Dig sidde der, og Alle de, hvis Blod Du har
opsamlet, sidde om Dig, indsuge Dit kjærlige Blik,
fornemme Din varme Aande, mærke Duften af
Dit dejlige Haar, røre ved Sømmen af Din
himmelblaa Kjortel, hvor Gud til Tegn paa Din
Renhed har sat Himlens dejlige Stjerner. O,
hellige Blod, som drypper fra Dine Hænder!
Hellige Jomfru, værdiges at give mig Tegn, naar
Du vil modtage mig! . . . . Af Vejen, gaar
tilside! ––Hun vrider Svampen! Blodet drypper!
. . . . En, To . . . .«
Han gav sig til at tælle, som om han
virkelig saa Blodsdraaber falde, og selv for Otto
svimlede det, han var nær ved at tro, at hun
rørte sig.
Fra Jacobeo vedblev at tælle, indtil han kom
til Ti.
»Om ti Uger!« sagde han med stille Jubel,
rejste sig og gik ud af Kirken uden at lægge
Mærke til de To.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
