Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o
forskjellige Nationers Kogekunst og standsede
pludselig ved Muhamed, idet Pater Benedict med
alle Tegn paa dyb og alvorlig Interesse spurgte
Otto: »Kan De forstaa, at en saa stor Mand
kunde forbyde Vin?«
»Og De kalder ham en stor Mand I«
»Ja, ganske vist! Har han ikke forstaaet det
Vanskeligste af Alt: at bringe Menneskene,
Millioner af Mennesker til at tro paa uendelig Nydelse
efter Døden, saa at de uforsagt satte Livet ivove?«
»Ja, men det skulde jo bero paa, hvilken
Sandhed han fik dem til at tro!«
»Min kjære, unge Ven, det gaar ofte saa, at
man ved at tale om, hvad Andre skulde have
gjort, kommer til at opstille Fordringer, som man
i Praxis aldrig vilde stille til sig selv eller sine
fortrolige Venner. Derved fremkommer en
Dobbelthed i Livet, en poetisk eller drømmeagtig
Tilstand, der forhindrer En fra at være en sand
praktisk Mand.«
Dette gjorde Indtryk paa Otto, som altid
bebrejdede sig selv, at en Drømme- eller
Følelses-hang forhindrede ham fra fuldstændig at tage
Livet med Kraft og Behændighed.
Han tav, og Pater Benedict fortsatte: »Man
maa for sig selv og Andre opstille et bestemt,
opnaaeligt Formaal, og det højeste Formaal er:
at beherske Menneskene — det vil sige, at
beherske og lede dem til deres eget Bedste. Se,
Menneskene ere i Grunden meget ulykkelige
Skabninger. De ere langtfra saa lykkelige som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
