Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Helvede, der sang? Han vidste det ikke, men
var som svævende mellem Begge.
»Men det synger jo virkelig I« udbrød han
og lyttede. »Hvad er det dog?«
I dette Øjeblik blev Lyden stærkere, som
om et højtidsfuldt Tog drog ind paa Pladsen.
De gik til Vinduet, og det viste sig, at fra en
Sidegade kom et stort Tog dragende. Natten
blev lys af Voxkærter, som omgav en Ligbaare
dækket af hvide og røde Tæpper. Foran Baaren
gik otte Kordrenge, og efter kom et langt Tog
af Mænd, parvis, i lysegraa Kutter, med Hætten
dragen ned for Ansigtet og med stort rødt Kors for
Bryst og Ansigt, og Alle med Kærter og dæmpet
syngende en af den katholske Kirkes dejlige
Døds-psalmer. I dette Øjeblik aabnedes for Toget
Gitteret og Hoveddørene til Kirken S. Eustachio.
Man saa Højaltret tindre med utallige Lys, som
om det var Himlen selv, der aabnede sig for den
Kommende, og en mægtig, højtidsfuld Sang af
dybe Mandsstemmer begyndte, medens Toget
udenfor, fortsættende sin dæmpede Klagesang,
langsomt drog ind og fyldte Kirken med end
mere Lysglans.
Pater Benedict sagde: »Og saadan handle vi
med selve Døden I«
Taarerne vare traadte Otto i Øjnene og
vædede hans Kinder. Men aldrig saa snart var
dette sket, Tributen betalt til Poesi og Følelse,
før Sindets Stræben efter Sandhed, Daad,
Herredømme, Manddom kom til Magt. Han troede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
