Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Straalen saa ud som tindrende Sølv, som noget
Levende; den stille Plasken var den eneste Lyd
i den brede, tomme Gade, og til hvert Øjebliks
Lyd kunde man lytte, som om det var muligt at
oversætte den i Ord. Et lille Stykke længere
frem kunde han over en Mur se ind i én Have
med Orangetræer, og det forekom ham, at han i
det grønne og sølvglinsende Løv saa den røde,
svulmende Frugt. I samme Øjeblik hørte han
fjernt i en Tvergade Citherspil. Aldrig føler
man sig saa forladt, som naar man hører Andre
kalde med Tillidsfuldhed. Da syntes det ham,
at han kjendte Stedet: det var hans Drømmes
Land; Seneraden, der blev sungen, var hin:
Kom ned til vor Vigne
hvor Rankerne groe —
Der var Vignen I Hans Skæbne voxede med
hans Aar, Alt blev større, mægtigere, skjønnere,
men dog i Hovedsagen det Samme. Hvo svarede,
hvis han sang og kaldte? Hvem havde han at
synge til? Dag ud og Dag ind arbejdede han
sig bort fra Savnet, stræbte efter den fjerne blaa
Blomst, der i dette Øjeblik syntes ham en vissen
Spøgelseblomst sammenlignet med den varme
Bebudelse om Øjeblikkets Livslyst. Han havde
betragtet Rom som en hellig Stad, hvor han var
bleven gjenfødt til et nyt og højere Liv, og den
var dog kun en verdslig Samling af Huse, der.
skjulte de sædvanlige menneskelige Lidenskaber.
*Jeg Narl« sagde han. »Man gaar med dén
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
