Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
er til Hinder for, at jeg saa naar det Højeste, ja
jeg kan blive — hvo vedl En Hyrdedreng er jo
alt bleven Pave! Det er den eneste Souverainetet,
som ikke afhænger af Fødsel, men af Geni og
Vilje. Det er aldeles ingen Feberfantasi: selv
som Fremmed kan man blive i det Mindste
Kardinal, en af Roms og Italiens Herskere. Det er
dog Noget at leve for — eller at dø for.«
Men hvergang han ved saadant Ræsonnement
havde bortskaffet Hindringen, rejste den sig igjen
af hans Sjæls Dyb lige høj.
En Dag var han i de Tyskes Casino tilstede
ved en Diskussion mellem nogle preussiske
Theo-loger og Kunstnere, der i høj Grad interesserede
ham. Den lignede dem, han hjemme havde hørt
mellem Bregning, Gram, Schiøtt og Hald, men
var mere omfattende og tankekraftigere. Han
forholdt sig tavs for uforstyrret at nyde den
styrkende Luftning fra Norden. Man talte om
de nazarenske Malere og om Muligheden af, i
vor Tid at frembringe religiøse Malerier, og En
mente, at uden Religion kunde man aldeles ikke
male. En Anden sagde, at for at komme til
Religion i kristelig Forstand og bøje sig under
Troen maatte man først knækkes; kun som
menneskelig Invalid, som lemlæstet paa Idealitetens,
Lykkens og Haabets Organer, kom man saa
vidt, og saa havde man ingen kunstnersk
Frejdighed og Kraft.
Dette slog Otto; thi det var en Anskuelse,
han jo selv meget tidlig var falden paa, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
