Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Han havde den katholske Kirkehistorie for
sig, og Nydelsen ved snart at se dybt ind i
dette Liv af Lidenskab, Hengivelse og Kløgt,
snart at føie sig hjemme i den store Verden,
büve bekjendt med alle Anliggender, der hørte
til Herredømme, snart finde en Skikkelse, der
uvilkaarlig tog Plads i hans Dommedag, var saa
mægtig udfyldende, at han, da Kanonskuddene
forkyndte Senatorernes Tog, tænkte: »Aa, de
Narre I de Børn I«
Men da Stilheden igjen blev saa dyb, da
Menneskene saa fuldstændig vare beskæftigede
med sig selv, at de ikke engang forstyrrede ham,
læste han med mindre Ro. Gjennem den
umaadelige Stilhed syntes det ham pludselig, at han
hørte fjern Musik, og som ved et Trylleslag
troede han at fornemme Bjergluft. Han sagde
da til sig selv: »Komme til Rom uden at se
Karnevalet I Hvilken Urimelighed I Nej, se et
Øjeblik paa det, maa man dog.« — Han vendte
Bogen, som man gjør, naar man strax vil tage
fat igjen, og gik ud.
Via Felice var saa stille, at han tydelig hørte
det lille Springvands Plasken paa Hjørnet;
Februardagens Solskin laa mildt og varmt, men
som urokkeligt, fasttryllet til Husene og
Brostenene; en Duft af Kaprifolier strømmede fra
en solbeskinnet Mur ned over ham. Den hele
øvre By syntes ham forvandlet til Forgaard i en
Helligdom. Han gik nedad den brede Trappe til
spanske Plads; ogsaa den var ganske stille;, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
