Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Han havde kun Sky for at tilkaste* en Dame en
Blomst, især en af de simple, ganske smaa
Buketter, som bleve solgte hist og her. Paa et
Hjørne stod en Kone med et lille Træ i
Urtepotte, og paa Træet var kun en eneste, men
dejlig, hvid Blomst. Hun forlangte en Scudo
for Blomsten; Romerne lo, da de hørte Prisen.
»Hvad le I af?« sagde huri; »et Menneskes Lykke
er maaske i denne Blomst.« Otto kjøbte den;
men nu gjaldt det om at finde en Dame til den
dejlige Blomst. Smaa og store Piger rakte ud
efter den, tilkastede ham Confetti og Blomster
og forlangte den alvorlig eller leende; men desto
større Værd fik den Ubekjendte, der skulde have
den, og han skjulte den under sin Kappe.
I den anden Ende af Corsoen, ikke langt fra
Palazzo Venezia, var et gammelt Palads, der
syntes ganske ubeboet og øde. Ingen Tæpper
prydede dets graa Mure eller de stærke
Jerngitre, der lig Skansekurve stode om Balkonerne.
Selv udenfor, paa Fortovet, syntes Paladset
ugjæstfrit, idet ingen Stole vare anbragte. Med
Sydens fine Sands skyede man Stedet, som om
det var koldt og glædesfjendsk. Der traf Otto
pludselig Alfons staaende ganske ene, bleg og
yderst sørgmodig at se til.
»Men hvorfor staar Du her som Sorgens
Skildvagt midt i Glæden?« udbrød Otto.
»Hvorfor lader Du dette Steds Skygge falde paa Dig?«
»Jeg var tilfreds, det vilde aabne sig og
gjemme mig I«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
