Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOé
Otto udbrød: »Saa De tror ogsaa, at der er
Klasser, og at man kan svinge sig op i øverste
Rang!«
»Ja, naar man ved hver Handling tænker paa
at udbrede Schechina. Virkningen bliver maaske
endog desto større, jo mere Fristelse man har
overvundet i sin Natur. — Nu vil jeg slutte mit
Foredrag, som dog blev temmelig langt, med en
lille Historie om Djævlen. Vi tro ikke paa Djævlen
som en Personlighed; det Onde er kun Mangel
paa Godt, ligesom Kulde er Mangel paa Varme;
men alle Livsbetingelser, der omgive os, frembyde
Mulighed af Misbrug, og ved ikke at staa i
Aandens Tjeneste blive de onde. Dette have
Oldtidens Jøder poetisk udtrykt ved, at Djævlen
er nødvendig. Engang fangede de Vise Djævlen
ved at faste i tre Dage. De vilde dræbe ham;
men da han raabte, at saa vilde Verden forgaa
(thi saa var der ingen Kjønsdrift), prøvede de det
ved at holde ham aldeles afspærret i tre Dage.
De lode forespørge i Landet, og se! i de tre Dage
var ikke engang lagt et Æg. Saa gave de Djævlen
fri, men ståk først hans Øjne ud: Naturmagten
er blind, vi have Øjne.«
Klokken ringede paa Capitolium og kaldte
til Karnevalet. Uvilkaarlig fornam Otto denne Lyd
som en Ubehagelighed, som fredsforstyrrende;
Noget i hans Natur holdt ham fast her; men i
næste Øjeblik følte han, at hvor sympathetisk
han end droges til disse Mennesker, havde han dog
ikke ganske hjemme imellem dem, de knyttedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
