Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
jeg først gjentage, hvad jeg har sagt før: at den
himmelske Retfærdighed er forskjellig fra den
jordiske, der slaar Hovedet af Synderen. Nemesis
tilsigter med al sin Strenghed noget positivt Godt.
Der er i Tilværelsen en overskydende Sum af
Kjærlighed, som gjør, at vi lønnes lidt mere,
end vi menneskelig taget have fortjent, og deraf
opholdes Verden. Kjærlighedens Fond bliver
aldrig tømt, fra alle Veje, selv de forfærdeligste,
er der Adgang til det, og dette synes mig Verdens
største Under. Men jeg har i den moralske
Verden aldrig ved Siden af denne Formildelse —
som vi fra den menneskelige Retfærdigheds
Standpunkt maa kalde det — kunnet opdage det
ringeste Vilkaarlige; tvertimod synes mig Alt,
hvad der angaar vor Sjæls Udvikling, Frelse eller
Fortabelse, at bero paa den uryggeligste
Gjen-gjældelseslov, paa det Ondes Skadelighed for den,
der tænker, taler eller handler ondt, og det Godes
Gavnlighed. I den Henseende kunne vi aldrig
være i Tvivl. Eet kjende vi visselig ikke:
Tilblivelsen og dens Modstykke, Døden. Men
imellem disse to Yderpunkter er Alt fast og
sikkert: en Verden, paa det inderligste og fineste
gjennemtrængt og gjennemvævet af en moralsk
Lov. Vi kunne krænke den, den er elastisk og
giver efter; vi kunne trænge den tilbage, men
vore Kræfter finde engang et Ophør, og da
kaster denne elastiske Magt os igjen tilbage, og
vi staa fjernede fra vort Udgangspunkt, med tabt
Tid og tabt Kraft og maa søge en ny Kraft og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
