Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Efter en Pavse sagde Otto: »De talte før om
et Kjærlighedens Fond. Naar det ikke er
opsparet eller samlet udenfor Verden, saa maa det
da være i Virksomhed i Verden.«
»Ganske vist; og det er paa det eneste Sted,
hvor det kan være i synlig Skikkelse: i
Menneskene. Det kan f. Ex. ses i Forholdet mellem
Forældre og Børn, i den Arvegang af Godt og
Ondt, Lykke og Ulykke, der stadfæster de bibelske
Ord. De samme Egenskaber, hvormed Forældrene
gjøre Godt eller synde mod Omverdenen, have
Magt over deres Væsen og betinge derved den
Opdragelse, Børnene faa. Det er næsten umuligt
at lægge sig imellem og fuldstændig forhindre
det; den moralske Konsekvens eller, som man
hyppigere udtrykker sig, Skæbnens Traade ere
vævede saa stærkt og fint, at en total Sondring
er umulig. Men vi Andre virke desuagtet paa
Børnene og ere medbestemmende ved deres
Opdragelse og Fremtid. Den forløsende Gud lader
Andre, med højere Erkjendelse, komme Børnene
til Hjælp, og det er Naadegaven af at leve i et
religiøst-oplyst Samfund, at dette Samfunds
frelsende Magt griber ind og lidt efter lidt løser
Forbandelsen, som blev nedarvet i Slægten.«
De Castro faldt hen i Tanker, ligesom bøjet
sammen i Tilbageskuen paa den Erfaring af
Smerte og Glæde, hvorfra hans Ord udgik. I
samme Øjeblik kom et let Vindpust og slog
blidt en Gren imod Ottos Kind; han saa op:
det var en Lavrbærgren. En Stund havde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
