Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
knap holde fast paa mig selv af Utaalmodighed.
Jeg har halvt barnagtig famlet ved Alt dette før.
Jeg har, saa langt jeg kan erindre, havt
Forestilling om en Tid, da Jorden skulde blive som
en Have for den frie og lykkelige Menneskeslægt,
da vi Alle skulde faa Brug for vore Kræfter,
arbejde med Iver og Glæde. Saa skulde vi om
Aftenen samles om Æbletræet og i Græsset finde
de Guldbrikker, hvormed vi i Tidens Morgen
have leget. Nu er Signalskuddet faldet — jeg
kan ikke begribe, hvorfor det varer saa længe,
inden Alle rejse sig!«
»Ak, det er Poesi I« sagde de Castro; »den
enkelte Lykkelige finder det paa Livets Aften.«
»Men jeg har ikke Tid at vente saalænge!«
raabte Otto. »Lad Træet ikke staa der, biot jeg
tror det og faar Lov at kæmpe derfor, mod
hvemsomhelst. Jeg kan ikke længer holde ud at gaa
om og nære skjønne Følelser. Tag det ikke
som Utaknemlighed; men menneskelig bærer De
et Ansvar for at have holdt mig tilbage.«
»Velan, jeg tager imod Ansvaret, og jeg
lover, efter bedste Overbevisning at føre Dem til
Virksomhed.«
For alle Mennesker i »den evige Stad« tog
det sig ud, som om der var sket en Aabenbaring.
Selv de, der saa paa det Indtrufne med Frygt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
