Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
tungt .... aa, jeg kunde ikke gjøre Andet!
Naar hun nu rejser, er der ikke en Opvarter
eller Kusk paa hele Vejen, som jo kan faa Lov
at se hende og maaske række hende Haanden,
naar hun stiger ud eller ind. Men hvorfor ere
vi Adelsmænd, som Herluf Trolle sagde, hvorfor
staa vi i første Klasse uden for at opleve større
Glæder og større Smerter! De høre hendes Ord,
jeg hendes Sjæl! De se hende, og mig følger
hun! Overalt er hun nær, kalder mig til snart
at udrette Noget, der kan glæde hende. Hjemmet,
Danmark, der før var saa tomt, er nu oplyst af
hendes glædebringende Skikkelse, og som ved
Guds Dommedagskalden rejse sig alle gode
Mennesker og fylde Landet og tillige mit Sind med
Kjærlighed .... Men de ere dog lykkelige, som
ere hende nær!«
Da Natten kom, velsignede han den, fordi
den tvang Alle i Hus og forhindrede Afstanden
mellem hende og ham fra at voxe, og da Dagen
brød frem, velsignede han Lyset, fordi det var
fælles for hende og ham. Hver af Dagene, som
nu gik, var sludfuld, tung og trist; men den
foregaaende var ham altid kjærere end den
nærværende; thi den var nærmere ved hende.
Nogle Morgener hævede de runde, tunge,
hvidgraa Skyer sig som fra et Natteleje, stege op
ad Bjergenes Sider for igjen at komme dragende
ned i Masser og indhylle Dagene i Regn. Andre
Morgener gik Skyerne ud af Dalene, i Rækker
som udrykkende Eskadroner; en enkelt Sky kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
