Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Han talte til hende om sine Bekymringer, om de
Ideer, der vare i Bevægelse, og altid laa det under
hans Ord, skjønt det ikke blev sagt, at han og
hun vare sammen i Fremtiden. Hun lagde ikke
selv Mærke til, at saadan, som hun talte, taler
man kun med den, man indrømmer en Ret til
at vide Besked, og Otto havde heller ikke kold
Reflexion nok til at blive Stillingen var og mærke,
hvilken Gunst han nød.
Men endelig maatte dog en bestemt Udtalelse
komme. I nogen Afstand fra Vandfaldet kan
Baaden endnu vende om; men er den først kommen
til Stedet, hvor Strømningens Magt griber den, saa
følger den blindt sit Fatum.
Doktoren bemærkede, at Otto med særlig
Iver talte om den smukke Egn ved Nonneklostret,
og han mente maaske, at naar de to unge Folk
dog skulde og sandsynligvis vilde mødes, kunde
det bedst ske under hans Beskyttelse. Han
foreslog Camilla en Spadseretur til Stedet, og som
han havde ventet, traf de Otto. Efter nogen
Samtale om Egnen spurgte Doktoren, om de ikke
havde Lyst til at bese Klostret, og da Camilla
bejaede det, bad han dem vente lidt, til han havde
forhørt sig. »Der er nogle Omstændigheder, og
det kan vare et Kvarters Tid,« sagde han og
fjernede sig.
De havde altsaa et Kvarter til at afgjøre deres
Fremtid, deres Ve og Vei, deres Salighedssag, og
dog hengik de første Minuter i dødelig Tavshed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
