Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Men han forstod Ordene; et Øjeblik stirrede
han paa hende, forbavset, næsten ikke istand til
at fatte den Lykke, at hans ubekjendte Genius
aabenbaredes i hendes Person.
»Er det Dem!« raabte han, idet han bøjede
Knæ. »Kommer De endelig? Saa faar jeg da Alt,
hvad jeg har bedet Himlen om! O, Du mest
velsignede af alle Kvinder!«
»Stille, tys!« sagde hun, idet hun med den
ene Haand strøg ham om Haaret, med den anden
trykkede hans Hænder.
»Ja,« sagde han, »De har Grund til at tysse.
Men jeg har nu faaet Alt, og nu kunde jeg dø
af Lyksalighed.«
»Nej, De skal leve!« sagde hun, løftede ham
op og kastede sig til hans Bryst. Da var hun
fuldstændig den frygtløse, lidenskabelig elskende
Kvinde, og Otto nød den store, uendelige
Lyksalighed at fornemme sig elsket af Den, i hvem
han saa Idealet virkeliggjort, at blive kjærlig trykket
af den Arm, hvis blotte Berørelse foraarsagede en
henrykkende Følelse.
I lang Afstand hørte de Doktoren tale højt.
Camilla sagde: »Imorgen Aften maa Hald
vide Alt. Imorgen tidlig ville vi mødes her for
at aftale, hvorledes Alt skal gaa.«
Doktoren kom med en lille Pige og meldte
dem, at paa denne Tid var Klostret ikke aabent,
men hvilkensomhelst Formiddag Kl. 9. Man
behøvede da biot at opsøge den lille Pige, saa vilde
hun være Fører.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
