- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Femte bind: Hjemløs, Andre Delens Tredje Bok - Tredje Delen /
220

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220

Nonnens Hoved sank ned, Hættens Folder
faldt tilside____

»Pauline!« sagde Otto og vaklede tilbage.

»Ja, Pauline Bille!« sagde Nonnen, idet hun,
ligesom samlende sin sidste Kraft, vendte sig imod
Camilla.

»Pauline Bille? ____ Bille? ____ Datter af

ham i Middelfart?« raabte Camilla og greb i
Søsterens Arm.

»Nej, en Broderdatter; men jeg var der
dengang!«

Camilla drog Nonnen tilside og sagde med
den Hensynsløshed, som et saadant Øjeblik
fremkalder: »Min Fader talte til mig om Deres
Familie i sin Dødsstund. Han havde gjort Alt, hvad
han kunde for at formilde Deres Tante; men
hun forbandede ham. O, han var saa ulykkelig!
For Guds Skyld, for den Barmhjertigheds Skyld,
De selv haaber paa — og De kaldes jo barmhjertig
Søster — gjem ikke Naget, men tilgiv! Er der
Noget, som jeg kan gjøre, saa byd over mig f
Forlang af mig, hvad De vil! Tilgiv og bed en
god Bøn for ham, for min stakkels Fader!«

»Jeg har tilgivet ham og Andre! I min Sjæl
er intet Had! Jeg velsigner dem, som have syndet
imod mig! Gud har givet mig Fred. Hvad de
tænkte til det Onde, har Han vendt til det Gode.
Hans Navn være evig priset!«

»Gode Søster!« sagde Camilla grædende. »Ja,
De er for mig som en gjenfunden Søster! Ak,
at jeg skal efterlade Dem her!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/5/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free