Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
den saa strengt og skarpt paa ham. Den havde
trøstet hende og givet hende Hvile — med hvor
megen Smerte, havde han hverken Evne eller Vilje
til at fordybe sig i. Det gjorde for ondt.
Hvorfor ydmygede Skæbnen ham saadan i Camillas
Paasyn? Hvorfor stillede den sig overfor ham
op paa Kothurnen i Anledning af et Forhold, der
hørte til Hverdagslivet, og hvori han biot havde
værget sig imod at gaa tilgrunde? Hun havde nu
jaget ham ud af Paradiset, ved hende var han
bleven ene, ligesom paa en Kanonkugle skudt bort
fra Jorden. Der syntes ham ikke Retfærdighed
deri, han straffedes gjentagent og langt mere, end
han havde fortjent.
Tankernes Od brødes paa den Klippe, de
havde mødt. De søgte ad hine underlige Veje,
der aabnes i Smerten, tilbage til hans tidlige
Ungdom, til »den lille Nausikaa« med Themaskinen,
Sem, Alfons, Samlivet med dem og Ordene:
t Kvinde, veed Du ei,
At Guders Skyldner jeg ei længer er?«
»Ja, det er sandt!« — sagde han med pludselig
tilbagevendende Energi og Livskraft — »jeg er
ikke længer Guders Skyldner! Saa fuldstændig
have de opgjort Regnskabet med mig, at jeg nu
er som en Sjæl kommen ud af Skjærsilden, med
Alt opbrændt bagved mig, ene med mig selv og
mit Krav paa Livet!–Disse Bjerge har jeg
udpyntet med min Kjærlighed, lagt Guldglans og
Regnbuefarver om dem — velan, de ere ikke andet
M. Goldschmidt. V. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
