Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Hæren, overrækker den en Fane, hvorpaa staar
skrevet: Religion, Familie og Ejendom I og lover
dem, der falde, Udødelighed. Derpaa komme de
røde Myrer, forjage eller dræbe de sorte og malke
Bladlusene.
Samtalen tog igjen en alvorligere Vending;
Komtessen spurgte om Rom. De nye Forhold
førte Tanken til de gamle Minder, hvormed alle
Italienere ere saa fortrolige, og blandt de Mænd,
som i urolige Tider havde bemægtiget sig Rom,
udhævede Generalen Marius som Helt. Otto
mindede om det skrækkelige Øjeblik, da den gamle
Kriger udenfor Porten modtog de Bønfaldende i
Spidsen for sin Armé og ironisk vægrede sig ved
at drage ind, før den Lov, der havde gjort ham
fredløs, var hævet, men saa rykkede ind og
nedsablede for Fode. Otto tilføjede: »Han var
oprindelig en brav Mand; men han forgreb sig
paa noget Helligt, og fra den Tid af blev han
alt mere rasende mod sine Fjender og hug dem
ned, skjønt den egenlige Smerte sad indvendig.«
Generalen rejste sig rask og gik ud, idet han,
som man troede, pludselig mindedes en Forretning.
Der blev tait om en Udflugt, som skulde gjøres
i Løbet af Ugen, og Oberst Rossolani spurgte Otto
med en ironisk Høflighed, som det var umuligt
at blive vred over, om han kunde ride, eller om
man skulde lade komme en Vogn til ham.
Otto svarede sagtmodig, at han vilde forsøge
at ride.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
