Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Rossolani stillede sig hen, men var blegblaa
i Ansigtet.
Otto havde ikke Tid til at tænke eller blive
betænkelig, han handlede af bydende Trang og
Drift til at hævde sig og af dyb, vred, frejdig
Tillid til sin Lykke og gamle Øvelse. Et Billede,
en Tanke, foer i Hast gjennem hans Sjæl som
det Ideal, den uvilkaarlig paakaldte: den
belve-deriske Apollo med Uviljens Smil, da han
skyder.
»Hvormange Points?« spurgte han, da han
havde skudt, og lod, som han ikke tænkte paa
Obersten.
»Fem og et halvt,« svarede Generalen og
sænkede en Pistol. Otto holdt sig overbevist
om, at Generalen øjeblikkelig havde skudt ham
ned, hvis han havde ramt Obersten.
Generalen trak sit Uhr frem og sagde: »Det
er snart Frokosttid.«
»Der er serveret hos mig, hvis mine Herrer
behage,« sagde Rossolani med soldatermæssig
Høflighed.
Otto følte, at han havde erobret sig sin
StiHing.
Vanskeligere var det overfor Komtessen at
afværge Ironien. Ligesom en Kanarifugl kan
synge, saa at hele Luften i Værelset ryster og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
