Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2S3
ønskede, at han kunde hævne sig paa hende og
Alle i Costergia; men saasnart han begyndte at
undersøge, hvilken Hævn han da kunde attraa,
var hans Sind for udviklet, til at han kunde
finde Andet tilfredsstillende end at hæve sig selv
frem. Men dette var han netop afskaaret fra, og
samtidig var der dog i hans Sind Noget saa
lyttende, anende og beredt — en saadan
hemmelig Samviden med Skæbnen, syntes ham —
at den umulig kunde lade ham i Stikken. Som
tidligere havde han da den Fornemmelse, at
Noget fulgte ham, og at, naar han ønskede Ondt
over Nogen, vilde det gaa i Opfyldelse paa egen
Haand, fordi Ønsket kom fra den Sjælens dunkle
Baggrund, hvor Skæbnen sad og hviskede.
Han gjenkaldte i Erindringen den Tid, da
han hjemme ved Folkefesten havde havt en usikker
Fornemmelse af Folkeslagenes Opgave, af deres
fælles Kamp mod noget Ondt, og nu havde
Skæbnen ført ham til at være med ved Opgavens
Løsning. Noget Uforklarligt var kommet i Vejen,
egenlig allerede ved hans Fødsel; derfor var han
ikke stillet klart, højt og gunstigt; han havde en
trist, vildsom Skov at gjennemvandre, inden han
naaede det fulde, rige Lys. Menneskene, han
havde sluttet sig til, vare ligesom fortryllede:
Idealet laa paa Bunden af dem, men naar de
talte, blev det i deres Mund forvrænget, dog kun,
indtil Tidens Fylde kom, og den vilde komme!
Hver Morgen, naar han vaagnede, syntes
det ham, at den frembrydende Dags Solskin vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
