Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
dant Menneske saa bundet af? Hvordan kan man
vide, at han ikke smøger ethvert Forhold af sig?«
Otto svarede: »Hvordan kan man vide, at
de Andre ikke smøge af sig?«
»Det er sandt 1 Det er sandt I Alt kommer
an paa et Skjøn .... Men man bedømmer
Menneskene efter, hvad de attraa .... Vidste
jeg biot, hvad De attraar! Hvad er Deres dybeste
Attraa? Vil De betro mig det? ... . ikke
saadan med Hensyn til Ideer, men for Deres eget
personlige Vedkommende.«
»Velan,« svarede Otto efter et Øjebliks Nølen,
»det er: at naa højt, at naa saa vidt, at jeg kan
ydmyge dem, der have tvivlet om mig, og dem,
der have hadet mig .... ogsaa at faa Fylde i
mit Liv, at udrette Noget, blive tilfreds ....
saadan omtrent.«
»Godt, det er menneskelig tait, det kan man
forstaa.«
»Angaaende »Poesien«« — vedblev Otto —
»vil jeg sige Dem, hvorledes det forholder sig
dermed. Ethvert Menneske søger noget Helt at
blive udfyldt med; Poeterne ere dem, som naar
de kun møde noget Halvt og Brudt, forstaa at
omskabe og fuldstændiggjøre det i Fantasien, og
trøste sig med dette Fantasiværk. Paa samme
Maade slippe de ogsaa for meget Had; som
Michael Angelo sætte de den hadede Gjenstand
i den Dommedag, de digte. Men møder os noget
Helt, saa ere vi hele, og Poesien, der i hine
Øjeblikke synes os det Højeste, bliver da bleg
overfor den pulserende Virkelighed. Derfor skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
