Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
rainmes jeg af en Kugle .... Snak, Barn, en
gammel Soldat tager ikke fejl af Sligt.«
Generalen kunde ikke maale hele den
Virkning, han havde gjort paa Otto. Det var ganske
rigtigt, at han hos ham havde vakt en Blanding
af Sympathi og Forfærdelse, en energisk Vilje til
ikke at svigte ham i en Kamp, der paa en Maade
var ædel og lys, paa en anden Maade syntes at
være omgiven af Dæmoner. Men han længtes
bort fra det Hele uden at kunne slippe det. Han
tænkte paa Danmark og fik Hjemve. Han tænkte
paa den danske Fane, de danske røde Kjoler, og
kunde have kysset et dansk Bandoler. Han
tænkte paa Rendestenen udenfor sin Faders Gaard
og følte det som en Lyksalighed, om han kunde
stirre ned i den. Han tænkte paa sin Moder og
hendes Svoger, paa Venner, paa Fjender, og over
Alle var gydt et magisk Skjær, saa at han længtes
efter Alle næsten uden Forskjel. Han begyndte
at tænke efter, hvordan han var kommen hertil,
gjorde Regnestykket op og fandt det rigtigt, men
uforklarligt. Intet ventede ham hjemme; der var
Ingen, som baade elskede og forstod ham, Ingen,
der helt udfyldte hans Hjerte og Sind, og dog
var i dette Øjeblik hans Hjerte fyldt med en Ve,
som om hist det Bedste og Kjæreste i Verden
var udsat for Ondt, var ladt alene og behøvede
ham, eller som de Alle behøvede hinanden for at
lide i Fællesskab. Han følte sig pludselig saa
træt af at tale fremmede Sprog; han gav sig til
at tale Dansk højt, men fandt sig desto mere ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
