Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Da han kom tilbage og gjensaa Lejren, følte
han sig ikke saa fri som før. Men paa den
anden Side var han heller ikke stemt til at ville
indrømme Bataillonen Ret til at ræsonnere. Den
maatte blindt føres til, hvad den selv vilde valgt,
hvis den selv havde tilstrækkelig Sands og
Forstand, fordi det var det Bedste. Det var jo
Politikeres almindelige Maade overfor Massen. »Og
vil jeg ikke selv gaa med og dele Faren med de
Andre?« sagde han.
Han blev udreven af Tanker og Reflexioner
ved Adjutantens Komme. Schwaberen sagde, at
han havde ladet sig sætte ä la suite hos Generalen
og nu vilde tjene her ved Bataillonen .... »Naa,
Du byder mig slet ikke Velkommen?«
»Nej, for Du glemmer, at Din Natur gjør
Dig uskikket hertil; Din Hjernebygning er en
Adjutant-Hjernebygning.«
»Det er sandt; men saa kan jeg jo være Din
Adjutant.«
»Hvor vil Du hen I Stige fra Generalen
ned til mig I Hvad har Du spist, der saaledes
har paavirket Dine Stoffer?«
»Hør, kort og godt, jeg vil.«
»Naa, Du vil?«
»Ja! Folkene her ere mine ligesaa godt som
Dine .... Hvem vinker Du efter?«
»Jeg vil med største Beredvillighed lade dem
træde sammen og vælge.«
Adjutanten svarede hastig: »Nej, lad være;
Sagen er, jeg skal. Ja, jeg er sendt herhen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
