Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
»Det er da ikke Deres Alvor? .... Krøyer,
vær hellere fornuftig og bliv hos os . . . .«
»Saa vist mit Alvor, at jeg nu for det
Første tager Tøjlerne tilbage .... De maa ikke
trække den anden Pistol op I ..... De maa
heller ikke se op og kalde.«
»Men, Krøyer, dræber eller biot saarer De
mig, saa hugge mine Husarer Dem, Gud døde
mig, til Plukfisk I«
»Derfor vil jeg ogsaa foreslaa Dem, at De
følger mig ud herfra, lidt op ad Bjergstien. Der
giver jeg Dem Deres Frihed, og De kan sige
Deres Husarer, at De har givet mig min
Frihed.«
»Hør, Krøyer, er det Deres Alvor? Vil De
sætte Livet ind paa den Galskab?«
»Det vil jeg, paa Ære I Og nu maa De
skynde Dem.«
»Hm,« sagde Løvenhjelm og saa ned, »der
tabte jeg min højre Stigbøjle .... Det er da
underligt, jeg kan slet ikke komme i den igjen.«
Otto forstod ham, lettede ham ud af Sadlen,
svang sig op og foer afsted.
Løvenhjelm havde i Faldet grebet sin anden
Pistol, og endnu medens han laa paa Jorden,
skød han og ramte Hesten. Den sprang rasende
op ad Breno-Vejen, hastigere end nogen af de
forfølgende Husarer, og da den styrtede, var der
ikke længer Fare for nogen Forfølgelse.
Paa Bjergstien, ikke langt fra Breno, mødte
han Komtessen. Hun sad ganske ene paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
