Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
Ottavio Maria Vincentio, givet den Ordre, som
Deres Adjutant beskylder Dem for?«
Vincentio svarede: »Ja.«
Den Præsiderende sagde: »General Ottavio
Maria Vincentio er ved egen Tilstaaelse og alle
sammentræffende Omstændigheder overbevist om
Forræderi. Lad vore Love ske Fyldest!«
En nærmede sig Vincentio og sagde med hin
forfærdelige, skærende Ironi, som kun Italienerne
have: »Det gjør mig ondt, Broder, at der kun er
een Død« — og satte en Pistol for Vincentios
Tinding.
Otto saa Hanen spændt og Fingeren paa
Aftrækkeren og i næste Øjeblik, samtidig med
Knaldet, Hjerneskallen løfte sig og sprænges og
Blod og Hjerne strøs rundt, endnu inden
Vincentio var falden til Jorden som Lig.
I næste Øjeblik fore Alle som drevne af en
panisk Skræk ud af Værelset. Otto vaklede
efter.
Han kom tilbage til Komtessen.
Værelset var i tredje Etage, og hun havde
fra Vinduet Udsigt over Staden, hvor enkelte
Huse hist og her stode i Lue, medens fra
mangfoldige Punkter Skuddenes røde Glimt viste sig,
lidt før Drønet kom rullende. Og hver Gnist
var Tegn paa dødelig Forbitrelse, paa Mænds
rasende Kamp, paa Død og Tilintetgjørelse.
Scenen havde en særegen Virkning paa
Italiener-indens Nerver og Sandser, en Virkning, lig den,
Gladiatorernes Kampe havde paa de romerske
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
