Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3i8
som paa Jyllands Østkyst række sig helt ud til
Skrænten ved Havet; i Nærheden af Gaarden
forvandlede Skoven sig til en Planteskole og Park,
der til den ene Side umærkelig gik over i Have,
til den anden Side gjennem et Led udmundede i
en Allee, som førte til Hovedindkjørslen. Paa den
brede Stentrappe stode to Damer, som hjertelig
modtoge de Ankommende; det var Mendozas
Hustru og hans Søster. Idet Fru Mendoza rakte
Otto Haanden, huskede han, at han ikke havde
berørt denne Haand siden hin feagtige Aften ved
S. Onofrio, og da han saa paa Alfonss Søster,
mindedes han Børneballet og den spanske Dans.
Medens han hilste i de sædvanlige
Høfligheds-former, foer Fortiden med alle dens Forjættelser
i store, lysende Omrids forbi ham og rejste det
Spørgsmaal: »Kunde Du have bragt Andet ud
deraf, end Du nu bringer hjem?« De Andre vare
ligeledes grebne; for hver af dem betød han
Noget, vakte Minder, bragte Poesi i Huset.
Fru Mendoza sagde: »Saa indhente vi Dem
endelig, slemme Menneske, der ikke vilde blive i
Genf!«
»Nej, tillad, Frue,« svarede Otto, »det er
aabenbart mig, der indhenter Dem; jeg er kun
rejst en Omvej.«
»De maa da strax gjøre Bekjendtskab med
min Søn,« sagde Alfons’s Søster, idet hun førte
en lille Dreng frem til Otto.
»O, jeg gratulerer____jeg vidste ikke engang
––« sagde Otto, der først nu erfarede, at Isabella
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
