- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Femte bind: Hjemløs, Andre Delens Tredje Bok - Tredje Delen /
322

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

322

var ikke national, jeg var biot en Fremmed, uden
Sands for dette Land. Og jeg, som netop elsker
det og dets Kunst! Siden den Tid har det været
mig en forfærdelig Ting at høre den ægte, nordiske
Musik; thi jeg har Sands for al dens Dejlighed;
men netop saa husker jeg, at derfra skal jeg være
udelukket, her maa ikke være min Hjemstavn,
uagtet jeg intet andet Hjem har. Her kan jeg
ikke udholde at være udelukket; jeg vil hellere
søge til et fremmed Folk, hvor jeg ikke forlanger
at være med, hvor jeg kun er Gjæst.«

»Bedre var dog at blive og kæmpe og vise,
at Du har Ret til at være med.«

»Ja; men Sindets Tilforladelighed borttages
ved saa mange Lejligheder. — Præsten her i
Sognet har en Datter, der er forlovet med en
theologisk Kandidat; men de ere fattige. Kandidaten
kom hertil i Besøg og skulde prædike, og jeg
indbød dem Alle til Middag. O, det gjorde mig
saa ondt at mærke, at han og hans Forlovede
tænkte: denne Fremmede har Grund, som vi
kunde bygge vor Lykke paa. Jeg kom i Disput
med ham, fordi han paastod, at Jøderne kun
kjendte Lovens Gjerninger og ikke brød sig om
Lovens Aand, og jeg fortalte ham Noget af, hvad
jeg havde fra de Castro. Jeg viste ham ogsaa,
at Stedet i Johannis Evangelium 13de Kapitel,
hvor Jesus taler om Jøderne i Modsætning til
Apostlene, maatte være forfalsket, eftersom Jesus
jo var mellem lutter Jøder. Men næste Søndag,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/5/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free