Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
en Mængde Spurve skreg saa højt om i en Tjørn,
svarede han: »Den Opgave er let nok. For lidt
siden var hele Flokken inde paa Marken for at
furagere. Den havde efter Sædvane udstillet
Poster; men Skildvagterne maa have holdt daarligt
Udkig; thi jeg saa en Spurvehøg flyve langs
Hækken, sætte over og pludselig slaa ned i
Flokken. Saa foer de forfærdet ind i Tjørnen,
og da de vare komne sig af deres første Skræk,
begyndte de en Proces mod de forsømmelige
Skildvagter, som nu hjulpne af Slægt og Venner
forsvare sig paa det Bedste og love, at det i alt
Fald skal gaa bedre næste Gang; men det gjør
det ikke.«
Man kom i Samtale om, hvorvidt det gik
Menneskene bedre, om de virkelig bleve kloge af
Erfaring, og i Talens Løb bleve mange af Egnens
Forhold bragte paa Bane, og Damerne talte især
om en Jægermesterinde Schiøtt, som de dog lode
til kun at kjende efter Rygtet.
»Sig mig, min gode Hr. Forstjunker« — sagde
Otto — »Du maa da i Embeds Medfør kjende
den Jægermester Schiøtt.«
»Den Grinebider I nej, det gjør jeg ikke.
Jægermester, det er jo biot en Titel, Konen har
skaffet ham.«
»Er han en Grinebider? Det havde jeg ikke
troet efter Omtalen.«
»Ja, det vil sige, han griner maliciøst, naar
han kan komme til. Men jeg sagde engang til
ham, at naar han vilde slaa sig til Ridder paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
