Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
»Nej, det kan jeg nok vide. — Det er
forresten ikke for det,« vedblev Vilhelm, »jeg under
nok Paulsen en Tugtelse; han er fælt kaad.
Husker Du Knud Gjedde, hjemmefra?«
»Ja, hvad han?« spurgte Otto opmærksom.
»Vi vare engang derovre, medens Fjenden
var her. Der laa mange Officerer, og Knud
Gjedde blandede sig altid imellem dem og teede
sig, ligesom han endnu var Husarofficer, men
holdt sig klogt borte fra al Ufred, skjønt man
vilde have ham ind blandt Herregaardsskytterne.
En Dag, paa Postgaarden, sad han øverst ved
Bordet, og da Stegen kom, paatog han sig at
skære for og sagde: »Umguttranchiren zukönnen,
muss man erstens von Adel sein.« »Und zweitens
Courage haben,« sagde Paulsen og trak Stegen
fra ham.«
»Ih, Gud fri os! Hvad sagde Knud Gjedde?«
»Han troede nok, at Paulsen var en af de
Rigtige, der havde været i Bataille. Han sad
ganske bleg og kom aldrig mere igjen, og siden
den Tid lever han som en Skygge. Og ved Du,
hvad han tager sig for? Han spiller Mariage med
Dr. Siemsen!«
»Gudinden var altsaa ogsaa der!« sagde Otto
ved sig selv. »Hvad mon hun nu siger om
min Indblanding ? — Jeg vil forsone Hende
med et Offer, som man gjorde i Oldtiden, naar
man uforvarende havde betraadt Evmenidernes
Lund.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
