Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
Skyld, og medens det generede ham, kunde han
just ikke blive vred paa Moderen derover, men
paa Skæbnen, der syntes at drille ham med at
gjøre det uskjønt, som var ham nærmest, og
bestandig mere skjule det, han vilde elske, under
en frastødende Form.
Svogeren havde heller ikke forandret sig.
Han havde ikke glemt Otto Noget og vejede ham
med samvittighedsfuldeste Nøjagtighed paa sin
Guldvægt. Hvad var han? Hvad duede han ti li
Hvilken Anseelse stod han i hos Byfoged og
Præst? Af hans Breve fra Udlandet havde Moderen
med Stolthed spaaet noget Stort; denne Søn,
overfor hvem hun gjerne gjorde sig haard og
opstillede religiøse Fordringer, var dog tillige hendes
eget verdslige Haab, medens han af samme Grund
var Søsterens og Svogerens Frygt. Fra sit lille
Hus havde hun kun ham at sætte imod Svogerens
store Hus, og ved hver stolt, selvtillidsfuld Ytring
i hans Breve havde hun gjort ham høj, saa høj,
at han ragede op over Skorstene og Fløje paa
det højeste Hus i Byen. Nu kom han, og medens
Moderhjertet bankede af Glæde over det Energiske,
Trodsige og særegne Poetiske, Vidnesbyrdet om
Lykke, Sorg og Elskov, og gjerne tog dette
Udseende som Valuta, hvorpaa der kunde udstedes
gyldige Vexler paa Fremtiden, sagde Svogeren:
»Jeg kan sgu ikke se, at han er bleven en Døjt
mere, end han var, da han ikke undte mig Maden
i Munden. Kjønne Klæder har han paa, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
