Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
talte jeg tidt med Ministeren og gav ham mange
Vink uden at lade, som om de kom fra Andre
end ham selv, og han tog virkelig meget
Hensyn til dem. Det er nu en af Folks Svagheder,
som man maa skaane, at skjønt de ere
Gøgemødre, ville de selv have lagt Æggene. Hvis
han havde vedblevet at være Minister, var jeg
ogsaa kommen endel videre, end jeg er; men med
den velsignede Tilstand, som vi have, kan man
jo knap skrive Udskrift paa en Indstilling; for
man ved jo ikke, hvad der kan indtræffe, medens
Brevet er undervejs.«
»Men i den Usikkerhed er det altsaa til ingen
Nytte at behandle Folk saa klogt.«
»Jeg be’er om Forladelse. Der har jeg nu
en Ven, og Ingen kan vide, naar Hjulet drejer
ham op igjen. Ingen er saa ubetydelig, at han
eller hun jo kan blive En til Gavn eller i det
Mindste til Skade. Især Fruentimmerne; naar
de kjende et Menneske og synes om ham, og
han taler, skriver eller udfører Noget, saa tale
de om det i alle Selskaber, sværme for det, finde det
guddommeligt. En klog Mand forstaar at behage
dem Alle uden at binde sig, uden at vise den
ene mere Opmærksomhed end den anden, og naar
de have løbet om og sværmet og hjulpet ham
fremad, saa gifter han sig. En klog Mand i vor
Tid er forekommende mod Alle, tager Hatten
dybt af selv for sin Flødebonde og tænker ved
sig selv, hvad han vil.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
