Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
saa, da hun nu et Øjeblik havde set ham, at
der var en stærk Udvikling tilstede; det Samme,
han følte selv, mærkede ogsaa hun: han bar paa
Noget.
Kammerherreinden og Helzen havde en
Samtale. Hun sagde: »Jeg var forleden hos
Justitsraad Roeds — man maa jo holde sig gode
Venner med sine halve Fjender — og der lod
man til at gjøre overordenlig meget af en ung
Mand, som nylig er kommen hjem fra Udlandet.
Man venter sig nok store Ting af ham;
formodenlig skal han bringes frem og i Vejret.«
»Saa?« sagde Helzen urolig. Dels var han
ivrig for sit Parti indtil Grænsen af Fanatisme,
dels vilde han ikke, at noget Talent skulde
komme frem, medmindre det stillede sig under
hans Beskyttelse og tjente ham imod Gjentjeneste.
Hun spurgte: »Hvorledes kunde man
forekomme det og tilintetgjøre en saadan Person?«
»Hvis han hører til den slettere Del af vort
Bureaukrati og er skadelig for Land og Rige,
ligger jo Midlet nær.«
»Ja, men skulde Midlet ikke netop være at
bevise hans Skadelighed?«
Helzen svarede: »Hvis det var en højere
Sandhed, at han burde ødelægges, bleve alle
Midler underordnede i Forhold til Sandheden.«
»Det vil sige« — bemærkede hun halvt
spøgende — »at man maatte virke saaledes, at
den Vedkommende følte sig stillet fjendtlig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>