Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
–Hvor man bliver kræsen og dog
nøjsom med Lidt, med en godmodig Hilsen
en tidlig Morgenstund, med Mørket, der falder,
medens Vægteren tænder Lys i Gaderne, med
Træerne, der hænge saa dybt med Grenene i
den stille Aften. Kun det, hvori der skulde
være Aand, men som fornægter Aanden, synes
fjendsk.. Alt hvad der stræber, fristes, bøjer sig,
falder — hvilken Smerte i Naturen, og hvor
Hjertet er aabent derfor!
–For mig synes det en aldeles
demoraliserende Tanke, at man efter Døden skulde faa
Lejlighed til at oprette, hvad man har forsømt i
Livet. Evigheden er alt tilstede i Øjeblikket.
Katholikerne antage Skjærsilden, endel Protestanter
tro, at man faar Lov til at ligge og spekulere
sig bedre. Det husker jeg, at allerede Bregning
sagde, og det viser sig i vor Literatur. Men er
Sjælen først skilt fra Legemet, har den jo ingen
Kamp at kæmpe og ingen Sejr at vinde, følgelig
er Tanken ufornuftig. Demoraliserende er den,
fordi Folk derved faa Haab om, at alle Kræfter
ikke behøve at anspændes her paa Jorden, og faa
de biot saadan en Udsigt aabnet af Tredjemand,
saa lade de staa til paa hans Ansvar, skjønt det
gaar ud over dem selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
