Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
soner mig med den sorte Kjole og hvide
Krave. Jeg kan heller ikke bekvemme mig til
at opgive mig selv og antage, at nogen hellig
Magt, som jeg ikké med Vilje og Bøn kan
frembringe i mit Indre, kan indgives mig udvendigfra
og virke mirakelmæsig. Hvis der vår et saadant
Mirakel i Tilværelsen, hvorfor viser det sig da
aldrig, hvorfor ser man blandt Alle dem, der
give og modtage Nadveren, aldrig en Eneste
blive begejstret, hengive sig selv, henkaste sin
Person til Bolværk for Sandheden? Hvorfor er
der saa lidet idealistisk Opsving, naar Verden
saa hyppig optager en ideal, mirakuløs Kraft? —
Saavidt som jeg er kommen, er jeg kommen
uden at ty til Mirakler, og naar Alt kommer til
Alt, staar jeg saa ikke højt nu? Og jeg har dog
ikke farisæisk opgivet Haabet om at naa højere
paa samme Maade.
–Det kan ikke nytte! Jeg kan vaagne
op som et Menneske, der har glemt Alt. Hvad
jeg fandt uafviselig rigtigt igaar og fandt Fred i,
synes mig urimeligt, latterligt, Frugt af en sygelig
Stemning eller endog af Fejghed. Paa en vis Tid,
synes mig da, har Noget i min Natur faaet et
Knæk; jeg gaar ikke frejdig og med Lidenskab
løs paa et Formaal, handlende ifølge Alt det,
som er i mig, og bidragende min Del til det
Hele. Om hele Verden vilde gjøre som jeg og
tænke paa Døden? Naar den biot vilde passe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
