Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
»J[a, men der er jo Arbejder, hvori man
søger at frembringe noget Godt og Idealt, og
hvor saa Tanken kommer frem igjen; thi man
kan jo ikke frembringe Mere end det, man bærer
i sig.«
»Man maa ikke ville for Meget, man maa
ikke forcere sin egen Natur.«
»Men naar det nu er i En? Naar man
momentvis har smagt det Bedste og følt dets
Kraft og saa bestandig længes, men ikke kan
finde Harmoni og ikke blive af med sin Fortid?«
»Ja, i den Henseende kan jeg huske, at et
-Ord af Goethe gjorde stor Virkning paa mig
.... nu skal jeg slaa det op. — Det er i
Anledning af et ungt Menneske, der ikke kan
komme til Ro af Fortrydelse over en begaaet
Fejl, og Goethe siger om ham: »Es war mir
nicht Heb, dieses zu bemerken, denn es zeugt
von einem zu zarten Gewissen, welches das
eigne moralische Selbst so hoch schätzet, dass es
ihm Nichts verzeihen will. Ein solches Gewissen
macht hypochondrische Menschen, wenn es nicht
durch eine grosse Thätigkeit balancirt wird.««
Otto svarede smilende: »Det løser ikke
Spørgsmaalet, som netop er: hvad Virksomhed
tilfredsstiller en saadan Samvittighed? Og er den ikke
netop den sande menneskelige ? Den indiske
Religionsstifter kom ligesaa nær som Goethe eller
maaske nærmere, da han sagde: En Brahmin
maa aldrig foragte sig selv, hvad han saa har
gjort.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
