Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
SYVENDE KAPITEL.
Otto havde i Førstningen ikke Lyst til at
sige Schiøtt Noget om sit egenlige Formaal, men
kunde allerede i den første Samtale Intet dølge,
og til hans Forundring tog Schiøtt Sagen med
større Alvor og Interesse, da han hørte, at der
var et personligt Øjemed. »Det er godt,« sagde
han, »der er ingen Fraser. De kommer paa Torvet
og vil have en Gaas; De faar den til Torvepris
og behøver ikke at takke.«
»Ja, hvad er Torveprisen?«
»Ganske simpelt: den Afgift, Partiføreren
hæver, fordi han er kommen først og har dannet
Parti. De maa forpligte Dem til at tjene i en
Session og stemme med os, saa kan De rejse.«
»Det finder jeg klart og tydeligt. Men jeg
maa dog vei først faa at vide, hvorom der stemmes
og hvorledes?«
»Anser De mig for en Seelenverkooper,
siden De siger dette spørgende? Alting skal blive
Dem saa tydeligt som ved en Licitation, hvor
Konditionerne ligge til Eftersyn paa Thinghuset.
Imorgen kan De, hvis De har Lyst, tage med til
et foreløbigt Valgmøde.«
Mødet blev holdt i en Kro, og ved deres
Ankomst var alt en stor Mængde samlet.
Atmosfæren, der slog dem imøde, var meget
beklumret; men Otto sagde til sig selv: »Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
