Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
forenede han sin fyrstelige Magt med uforandret
jevnt Væsen. Fra det rigtbesatte Bryllupstaffel
hos sin Svigerfader, Fyrst Astolpa i det romerske
Spanien, rejste han sig uden at have berørt de
gyldne Kar eller de kostelige Spiser, løftede sin
Brud paa sin Hest og red med hende til sine
Bjerge. Intet Udmærkelsestegn skilte ham fra
Soldaterne; kun paa den mandige Skikkelse og
det opmuntrende, træffende Ord kjendte
Soldaterne ham, men især derpaa, at han i
Maadehold og Taalmod var den Første, aldrig saas uden
i Rustning og gik foran i Slaget.««
»Foragter Du os, fordi vi ikke ere drabelige
Krigsmænd og harniskklædte Riddere?«
»Der er lang Afstand imellem at foragte og
ikke kunne tage virksom Andel. Jeg beder jo
kun om at turde leve i Stilhed for Dig og vort
Barn.«
»Hvis Du vilde kjøre hen og aflægge det
Besøg, Du ved nok .... det vilde gjøre saa
god Virkning for os, og naar du gjør det, ville
Alle finde det velgjort.«
»Vil Du bruge mig til at være Din
Afskriver, kan jeg arbejde for Dig i al Ydmyghed,
saa vil jeg, Hald; men misbrug ikke Din Hustru.
Jeg er selv skyldig for Gud, og kan jeg besøge
en fattig Synderinde og bringe hende Trøst, saa
forlang det, men —«
»Naar Du først begynder at tale saadan, saa
har jeg nok,« svarede han mismodig, samlede
sine Papirer og vilde gaa.
M. Goldschmidt. V. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>