Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
og bragt hendes Sind i en Bevægelse, hvormed
hun ikke turde være i sit Barns Nærhed for ikke
at meddele Luften om det Noget deraf. Hun
knælede ved sin Seng, lagde Hovedet ned i
Tæppet og tilbragte nogen Tid i lang, dyb Bøn
eller kæmpende Forberedelse til Bøn. Da hun
atter rejste sig, var hun meget bleg; men en dyb,
vemodig Fred laa udbredt over hendes Ansigt.
Hun gik igjen ind til Hald, samtalede lidt med
ham om Huset og Barnet, førte ham langt bort
fra al Uro, drog ham med ind i den stille
Venligheds og de stille Forhaabningers Egne. Da
hun ligesom følte Luften god, gik hun ind til
sit Barn, en usædvanlig smuk Dreng, med store,
livfulde Øjne, med Noget, der uvilkaarlig vakte
Anelse om en Fremtid af Poesi, Kjærlighed og
Kraft, men hvori Moderens stille Viden tillige
læste en Uro, der ved hende skulde besværges
og ledes den rette Vej. Den danske Moder var
ene med sit Barn, med sit Bidrag til Fædrelandets
og Menneskehedens Fremtid. Tæppet falder derfor.
OTTENDE KAPITEL.
Otto havde meldt Greven sit første,
mislykkede Forsøg og var, medens han ventede paa
Svar, tagen hjem til sin Moder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
