Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
De kom til Gaarden, og Otto blev modtaget,
om ikke hjertelig, saa dog meget høflig og venlig.
Justitsraaden tog Sagen med en Alvor og
Nøjagtighed, der i enkelte Tilfælde grænsede til
det Komiske, og det var paa hans tørre Adfærd
umuligt at se, hvorvidt han selv mærkede det
og stod ironisk til det Hele, eller ej.
»Imorgen,« sagde han, »maa vi om til
Præster og andre pæne Folk; nu maa De se at være
en Pelham.«
Og da Otto kom op paa sit Værelse, fandt
han Pelhams canvassing eller Vælger-Frieri ligge
opslaaet paa sit Bord.
De kjørte ud den næste Dag og besøgte
først den fjerneste Præstegaard, to Mile fra Godset.
Den var ganske ny, Hovedlængden opbygget i
en Stil, der øjensynlig skulde være gothisk.
Justitsraaden forklarede Otto, at den nylig havde
brændt og var gjenopbygget af den nye Præst,
der var meget nordisk og havde bestræbt sig for
at faa en Bygning med gammeldags Kraft og
Hyggelighed, et ægte Hjem for Familielivet. »Biot
vi maa træffe ham hjemme,« tilføjede
Justitsraaden; »thi de ere altid paa Farten; han siger,
at Guds Børn skulle altid være glade.«
»Men hvordan kan han saa passe Kaldet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
