Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
Jeg ser profetisk i mit Hjerte, at han ingen har,
og jeg er ikke bange for at sige det.« — I dette
Øjeblik satte Gram pludselig paa sin gamle
Maade sit Ansigt tæt ind imod Ottos og udbrød:
»Jeg vil sige Dem, min gode Mand, at De er
lunken I Jeg vil spytte Dem ud af ipin Mund.«
»Men Gram dog I« sagde hans Kone.
Gram svarede hende: »Vær Du kun rolig;
Krøyer er klog som alle Jætter og ved, at jeg
kun taler billedlig.«
Man brast i Latter over denne Naivetet, og
Gram lo selv hjertelig med, idet han forsonende
rakte Otto Haanden over Bordet.
»Nu vil vi synge en Vise!« sagde Gram og
begyndte med en overraskende smuk Bas
Kæmpevisen om Dronning Dagmar, og Alle stemmede
i. Da den var sungen, sagde Gram: »Han har
været for meget udenlands. Skal han være vor
Rigsdagsmand, maa vi dyppe ham ned i Danskhed
over Ørene. Han har et Øje for meget. Odin
bortgav sit ene Øje for at blive rigtig klog.«
Denne underlige, geniale Paradox gjorde et
Øjeblik en slaaende Virkning, og Grams Øjne
tindrede af Fornøjelse ved at bemærke det. Han
vedblev lidt efter: »Det er Skam godt at synge
Viser. Ovre i Forstanderskabet har jeg tidt noget
Vrøvl. Saa bryder jeg af og foreslaar en dansk
Vise, og dertil sige de ikke gjerne Nej. Har
jeg saa sunget dem igjennem, saa blive de
fornuftige og tie stille og give mig Ret. Vi skulle
være snilde som Slanger og uskyldige som Duer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
