Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4S2
Efter en Pavse sagde Justitsraaden: »Hør, vi
har Stikkelsbærvin hjemme. Naar vi komme hjem,
skal De smage en Flaske.«
NIENDE KAPITEL.
Justitsraaden sagde næste Morgen til Otto:
»Nu er der mange Folk, jeg maa ilav med; kunde
De ikke imidlertid tage over og gjøre Dem gode
Venner med Folkene paa den store, nye Fabrik?
Manden hedder Krøii. Det er rigtignok en lang
Vej; men tag min Brune; den løber godt.«
Dertil var Otto strax beredt, og da
Justitsraaden tilbød ham Brev til en Præst, der kunde
føre ham ind paa Fabriken, sagde Otto: »Det
behøves ikke; Krøll kjender jeg; hvad han har
Magt over, er mit, naar jeg biot kalder.«
»Saa værsgo og rid og kald,« svarede
Justitsraaden og sagde ved sig selv: »Vindbeutel.«
Otto mærkede det og tænkte: »I Grunden
har jeg dog ikke villet prale med mig selv, men
forkynde et andet Menneskes Troskab.«
Det var en lang Vej, først varm og besværlig
paa tung, nøgen Hede, saa gjennem Skovegn,
der langsomt højnede sig, medens den frembød
rig Afvexling af Bakke og Dal og udbredte sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
