Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
Hun tav med en Mine af Uvilje. Han vidste
godt, hvorvidt hun havde Ret, og tav ogsaa.
Emilie havde sin Fornøjelse af denne
Samtale. Marie Elisabeth stod tavs med nedslaget
Blik.
Man vendte om, og efter tidligere Aftale
kjørte man tilbage til Sandbergs for at drikke
The. De kom igjennem en Landsby, hvor der
paa Kirkegaarden var blevet opført et Gravkapel
eller Mausoleum for en fornem Mand, og dette
Kapel var nøjagtig i samme Stil som den øverste
Del af Kirken. Marie Elisabeth sagde til Emilie:
»Mig forekommer det altid, at Kapellet der ser
ud, som om den øverste Del af Taarnet var
hoppet ned I«
»Det gjør det virkelig ogsaa,« svarede Emilie.
Mdm. Sandberg gjorde en Bemærkning om
det Besynderlige i den Tanke, at det var bestemt
til at staa til Dommedag.
En af de fremmede Damer sagde:
»Dommedag er vist altfor langt borte, til at det kan faa
Lov at staa saa længe; det tror jeg!«
»Og jeg tror,« sagde Otto, »at den kommer
aldrig i den Forstand.« — Han mente, at den for
Sjælene var tilstede hver Dag, men aldrig
indtræder for Legemerne. Men Mdm. Sandberg
sagde skarpt: »Derom kan ikke disputeres.«
»Nu vilde jeg ønske at kunne lægge en Laas
for min Mund til Solnedgang,« tænkte Otto;
»den lader til at ville bringe mig i Ufred idag.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
