Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
nøje«, men stødig fandt sig som Fremmed
overfor denne Pligt.
Nu kom Otto og var — især overfor hendes
lidt nedstemte Fordringer — selve det Drømte,
det Begærede, Idealet. Ung, kraftig og enten
formuende eller med en næsten ubegrænset Evne
til at skabe Formue, hyldet og feteret, bestemt
til en Hædersplads i Rigets Politik, dristig, livlig
og begavet, stillede han Bregning saa dybt i
Skygge, at hun, naar Otto var borte, kunde
undres over, at hun endnu var i Præstegaarden.
Hun var ikke vant til den Slags Kamp, hvori
man lægger Mærke til sine Følelser, beregner,
hvorhen de kunne føre, og i rette Tid paalægger
dem Tvang. Hun tænkte ikke, men følte; hun
vidste godt, hvad Verden forlangte, og hvad hun
skulde skjule; men Et var at skjule, et Andet at
slukke Ilden, og naar hun vilde ræsonnere og
gaa i Rette med sig selv, kom en afgjørende
Følelse: Skæbnen skyldte hende Noget, hun havde
ikke havt den Lykke, hun syntes sig bestemt til.
Hvad vilde hun da? Det kunde hun ikke
sige, eller det forskede hun ikke efter. Hun
levede i det nærværende Øjeblik, i Glæden over
at se Otto, føie sig ved utallige Minder tiltrukken
af En, der ikke behøvede og ikke begærede hende,
igjen fornemme Ungdommens Liv, opleve et nyt
Foraar, længes, være mismodig og bange, dølge
alle sine Stemninger, gaa omkring i Hjemmet
med en indsmuglet Verden, der hørte til udenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
