Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Aa, ja, naar det er en*Forretningssag.«
»Ja, nej, det skal Pinedød ogsaa være Dem
en Fornøjelsessag, nu bandede jeg og Pastor
Bregning, hvad vi ellers ikke pleje van.«
ELLEVTE KAPITEL.
»Mit Æresord ligger , brudt paa Tærskelen,«
sagde Otto ved sig selv, da han næste
Eftermiddag var stegen af Hesten og gik ind i
Præste-gaarden.
Men det Væsen indeni ham, der sagde det,
sad biot sørgmodig reflekterende og iagttagende i
Sjælens Baggrund eller ligesom over hans Hoved,
medens den anden Del af hans Tilværelse gik
frem efter den givne Tilskyndelse, endmere sikker
efter en stor Frokost, som havde været given
hos Justitsraaden, og hvor Vinen havde flydt i
rigt Maal. Da han kom ind og saa Damerne
fra Omegnen, mellem hvem Emilie gik med sin
hemmelige, kun ham bekjendte Elskov, yndefuld
fremfor de Andre som et Væsen fra Poesiens
Hjem, blev han den livlige og høflige unge Mand,
man ventede at se, medens hans Indre gjemte
Henrykkelse og Bæven.
Bregning var for Øjeblikket kaldt bort. Man
tog Plads i Haven, under et stort Æbletræ, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
