Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487
En Anden bemærkede: »Maanen staar tidlig op
i Aften, saa bliver det ikke til Noget.« — Otto
følte i sit Sind den vulkanske, fortærende Bund,
hvorpaa han stod, og medens hans Tindinger
bankede, kom engang imellem et koldt Glimt,
som et Febergys. Men han var ikke istand til
at finde et fast Punkt udenfor sig selv, i Emilies
Selvbeherskelse var noget Dulgt, der gjorde ham
svimmel.
Da Thebordet var dækket, kom Bregning og
sagde: »Jeg maa bede om Undskyldning for, at
jeg snart tager bort. Gamle Ole Larsen ligger
paa sit Yderste; der er sendt Bud, at jeg maa
komme og berette ham. Vil Du pakke min
Kjole ind, Emilie?«
»Bliver der nu endelig løst op for ham?«
sagde en Dame.
Fru Ravn sagde: »Det er jo i Annexsognet.
De har en slem Vej at kjøre, Pastor Bregning,
og det bliver en styg Nat.«
»Ja,« svarede Bregning, »jeg kommer vei
ikke hjem før Morgenstunden. Det bliver en
slem Nat. Jeg har altid gruet for at skulle
berette gamle Ole Larsen; jeg ved ikke selv
hvorfor; men de have altid tait ilde om ham i
Sognet.«,
»Aa, jeg tror, han var ikke Andet end et
fordrukket, ondskabsfuldt Svin,« sagde Fru Ravn.
»Og der er jo ingen Børn, saa Skaden er ikke
stor.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
