Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
hist og her finder nogle fordømte Knægte,
Hyrdedrenge, der godt vide, at en Vildfarende kan
miste Livet, men alligevel have en Fornøjelse af,
med faa, stædige Ord at vise En vild. Kl. 10
havde vi ventet at sidde ved en god luncheon
eller 2den Frokost, men paa den Tid vidste vi
ikke, hvor vi vare, og to Skridt fra os kunde vi
ikke se Andet end den gule Taage, en klam,
isnende Taage. Saa ruskede et Vindstød i Taagen,
og det begyndte at sne, først ganske smaat, men
saa stærkere og voldsommere og med Hvirvel.
Jeg husker, at jeg i min Ungdom hjemme i
Danmark har været ude i Snefog paa en Landevej
og kjørt vild; hvad tro De da, en Snestorm vil
sige paa en saadan øde Højslette, hvor
Elementerne have det frieste Spil med hver levende
Skabning og fare om som Djævle, der have stort
Ødelæggelsesværk for og ikke engang lægge videre
Mærke til det Menneskekræ, de fortumle: han
gaar dog med i Kjøbet. Det, husker jeg, var
især en pinlig Følelse, at Uvejret med sin knugende
og isnende Vælde ligesom ringeagtede mig, medens
jeg havde Umage med at staa paa mine Ben imod
det. Men jeg trodsede det alligevel saa godt jeg
kunde. Hvergang Tanken faldt paa Emmy, kom
en vred, stolt, varm, triumferende Glæde til mit
Hjerte, og jeg traadte haardt frem. Vi troede
endelig, at vi skulde blive begravne i Sneen, da
vi fandt en Slags Grotte eller udhulet Jordhus og
krøb derind; men vi følte snart i vor vaade,
gjennemisnede og udmattede Tilstand, at derved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
