Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Fortælleren tømte det store, velfyldte Glas,
sad et Øjeblik tavs, rejste sig derpaa, aftog sin
Hat og sagde: »Jeg takker Dig, kjære Bacchus!
Hvilken sær Forvandling Du under mig at
foretage for mine Øjne! Stuen, hvor jeg for et
Sekund siden sad, er bleven til en Have; næstén
tror jeg, det er Villa Ludoirisi med de lange
Rosenhækker og Cypresalleer, og paa den store
grønne Plads er dækket et Bord, hvor jeg ser
det kjæreste Selskab, Herrer og Damer eller
Mænd og Kvinder i lange Rækker, tavst lyttende,
fast besluttede paa ikke at afbryde mig. Først
drikker jeg nu for Præsidenten, og saa vil jeg
fortælle.
De levede, skjønt de vare Fotografier.
Ved Kaminen, med Armen let lænet til
Marmorpladen, stod en Person, der først havde
inspireret mig eller vakt Tanken hos mig om en
Kombination, ligesom — ja, om Forladelse,
Præsident — ligesom Spadille vækker Forestillingen
om, at man har Spil paa Haanden. Det var en
ung Dame, og endskjønt hun var brunet, kaldte
jeg hende strax Helga den Fagre. Det er
forresten urigtigt, naar jeg siger, at jeg tænkte, at
jeg kaldte hende ved et Navn eller deslige; thi
det, jeg saa, virkede paa mig med en saadan
Magt, at jeg ligesom adlød en Erindring eller en
Virkelighed, hvori jeg paa magisk Maade var
rykket ind. Hun hed Helga den Fagre, fordi
hun svarede til en universel Følelse, der under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
